Renovering og montering af gesims

En gesims er en fremspringende bygningsdel, der ofte ses over indgange og vinduer, og er med til at fremhæve en bygnings karakter. Gesimser forekommer både indvendigt og udvendigt – og kan være med til at skabe et elegant klassisk udseende.

Vi håndlaver gesimser i gips og andre materialer efter traditionelle og efterprøvede metoder. Vi sætter en ære i at levere et produkt, der er pænt og holder i mange år.

Vi tilbyder

  • Renovation af gamle forfaldende gesimser
  • Støbning og montering af nye gesimser

Hvis du har spørgsmål vedr. gesimser og andet stukarbejde, opfordrer vi dig til at tage kontakt til os via formularen her på siden eller ved at ringe til os.

Giv os et kald på telefon 38 71 91 38

Indvendige gesimser

I gamle dage blev gesimser som regel monteret på bygningens udvendige facade, men ses i dag også som en del af den indvendige udsmykning i eksempelvis entreer og spisestuer.

Hvad er vigtigt, når du skal vælge gesims?

Når du skal vælge en gesims, skal der udover stilart ligeledes tages højde for størrelsen, således at gesimsen passer til rummets eller bygningens højde. Endvidere er det vigtigt at tage højde for mulige forhindringer såsom vinduernes placering, el-udtag etc.

Alt dette hjælper vi dig naturligvis med, således du får det bedst mulige resultat. Tag fat i os og få en snak omkring dine ønsker, så rådgiver vi dig gerne omkring dine muligheder, og hjælper dig med at tage den bedst mulige beslutning.

Vi udfører også andre facadeudsmykninger

En gesims findes oftest på facaden af ældre og fredede bygninger og langt de fleste opgaver vi får, handler om renovering af disse facader.

Bygningerne, eksempelvis etageejendomme eller villaer, har tit andre typer udsmykninger der er typiske for den tid, de er bygget i. Det kan eksempelvis være friser, skulpturer eller balustrader. Vi har stor erfaring med facadeudsmykninger og renovering af friser, balustrader m.m. – læs mere her.